Forfatterarkiv: Karsten

Væredygtighed

Skriv et svar

Forleden da jeg sad og skrev på en tekst om bæredygtighed i byggeriet, ramte mine fingre forkert på tasterne – og BÆREDYGTIGHED blev til VÆREDYGTIGHED. Jeg blev helt høj fordi jeg tænkte, at jeg havde opfundet et nyt ord. Men jeg kunne dog hurtig konstatere, at det er et benyttet ord eller begreb, om end jeg ikke finder ordet i diverse online ordbøger.

Men hvorom alting er så synes jeg det er et begreb, der kan give vældig meget mening i at udforske i den tid vi lever. Jeg ser begrebet som en sammentrækning af at være og dygtighed. Eller at være dygtig til at være. Hvilket er noget vi i den grad har brug for når verden er i hurtig og konstant forandring.

Ud fra et personligt perspektiv definerer jeg på den baggrund væredygtighed som noget man ER ikke noget man GØR. Væredygtighed udøves fra de indre planer og sådan som jeg vil tillade mig at definere begrebet, så omhandler det evner, eller tilstande, på det personlige plan, der kan beskrives som evnen til, at:

  • Kunne være NU’et, med fokus og opmærksomhed på det du er i gang med lige nu uden at lade dig distrahere (f.eks. arbejdsopgaver, samtale med dine kære etc.)
  • Mærke hvordan verbal og non-verbal kommunikation påvirker dig i form af følelser og heraf følgende tanker
  • Sanse hvordan ydre påvirkninger i din hverdag (f.eks. fra medier, hændelser, møder) påvirker dit humør (dine følelser) og heraf følgende tanker om dig selv og andre

Hvis du køber ind på ovenstående beskrivelse af evner relateret til væredygtighed, og træner disse evner, vil du i dit liv og arbejdsliv løbende blive bedre i stand til, f.eks. at:

  • Komme i kontakt med dit autentiske selv, din indre motivation og viden
  • Ændre uønsket adfærd
  • Kommunikere tydeligt
  • Træffe bevidste valg, der ikke er styret af tanker om fortid og fremtid
  • Udvise empati i forhold til andre mennesker

Hvad siger begrebet VÆREDYGTIGHED dig?

Virksomhedsstrategi — succesfuld udvikling og implementering kræver bevidst ledelse

Skriv et svar

Succesfuld udvikling og implementering af virksomhedsstrategier kræver en fokuseret og bevidst proces, såvel som bevidste ledere. Strategiprocessen skal derfor omfatte:

  • Bevidsthed om muligheder og udfordringer for virksomheden
  • Bevidsthed om og troskab overfor virksomhedens værdier
  • Mod og vilje til større eller mindre forandringer
  • Bevidste valg og dermed fravalg
  • Ressourcer i form af tid og økonomi
  • Kommunikation
  • Kreativitet

Et centralt punkt i denne sammenhæng er, at strategien helt grundlæggende handler om at vælge mellem en række muligheder (forandringsbehov), der skal bringe virksomheden derhen, hvor man ønsker.

Det kræver naturligvis, at der gennemføres en proces, hvor der er åbenhed og plads til kreativitet for at kunne frembringe muligheder med henblik på valg og planlægning af strategiske handlinger. De strategiske handlinger vælges ved at skabe den nødvendige tid og et nærværende ”rum” til at undersøge og analysere mulighederne i forhold til, hvilken betydning og forskel virksomheden vil opnå i forhold til medarbejdere og det omgivende samfund og konsekvenserne heraf, holdt op imod virksomhedens værdier.

Når mulighederne for strategiske valg er klarlagt med åbenhed og udsyn, og når muligheder og handlinger er valgt i på baggrund af en nærværende analyse af nutid og fremtid, så kræver implementeringen, at der holdes fokus.

Ledelsen har ansvaret for, at der holdes dette fokus. Hvis du er leder og har medvirket i strategiudviklingen, kræver det derfor også, at du i hele strategiudviklingsforløbet er bevidst om, at:

  • Dine egne værdier og indre overbevisninger er forenelige med de værdier, der afspejles i strategien
  • Du kan stå inde for de handlinger, der sættes i gang som et resultat af strategien
  • Du har tid til at eksekvere strategiens handlinger
  • Du har overblik over dine medarbejderes tilstedeværende ressourcer til strategiimplementering
  • Du vil følge op for at vurdere, hvad der går godt, og hvad der kræver justeringer

Hvis du og de øvrige ledere ikke har denne bevidsthed, vil strategien ikke blive implementeret og blot forblive en intention.

Endelig er kommunikation vedrørende strategien og tiden til det strategiske arbejde en grundlæggende forudsætning for at opnå succes med implementering af strategien.

Kommunikationen baseres på, hvorfor den konkrete strategi og handlinger er valgt. Og konkret skal kommunikationen nedbrydes til, hvad den enkelte medarbejder kan gøre i relation til strategien:

  • På daglig basis
  • På ugentlig basis
  • På månedsbasis

De daglige, ugentlige og månedlige strategiaktiviteter skal være understøttet af, at der er afsat tid i ledernes og alle øvrige involveredes ”ressourcebudgetter” (tid) til:

  • Eksekvering af strategiaktiviteter
  • Opfølgning, med fast frekvens, af, hvordan implementeringen forløber
  • Årligt at evaluere strategien

At afsætte tid til opfølgning og evaluering kan lyde banalt, men jeg fremhæver det, fordi min erfaring er, at netop tilstrækkelig tid er en overset faktor i implementering af strategier, når hverdagen rammer kontoret.

 

8 Tips – til at arbejde efter en mindful strategi

Skriv et svar

Hvis du har behov for at frigive tid og energi i dit arbejde, så har jeg nedenfor samlet 8 tips som jeg håber du kan bruge som inspiration:

#1 STOP OP og skab overblik

Jeg vil anbefale dig, med jævne mellemrum, at ”stoppe op” for, at ”se” på dit liv og dit arbejde. Måske én gang om måneden eller måske hvert kvartal. Skab dig et overblik over, hvad du har på ”tallerkenen” både i forhold til dit private liv og i forhold til dit arbejde. Og spørg så dig selv om, hvad du ønsker der skal fylde i dit liv. Sæt dig i fred og ro og fold din kreativitet ud. Brainstorm på alt hvad du ønsker, skal fylde. Brug gerne ”et mindmap” for det kan hjælpe dig med at skabe dit overblik, og med at øge din kreativitet.

Dette overblik er dit grundlag for:

  • at kunne sætte mål for perioden
  • at vurdere om du har balance mellem liv og arbejde i forhold til dine personlige ressourcer
  • om du er på rette vej i forhold til at løse de udfordringer du står overfor
  • at gribe de muligheder, der viser sig.

#2 Bevidsthed om mål og værdier i arbejdet – rolle, ansvar, ønsker og behov

Sørg for jævnligt at sætte fokus på dine mål og dine værdier i arbejdet. Hvordan hænger disse sammen med den rolle og det ansvar du har, og de ressourcer som du vil lægge i jobbet. Får du energi af dine arbejdsopgaver eller drænes energien ud af dig i løbet af din arbejdsdag. Dette er en indikation af, om du arbejder i henhold til dine mål, værdier og motivation.

#3 Klar prioritering og valg fremfor multitasking

Du kan ikke multitaske!

Multitasking svarer til konstant at skifte fokus og når du skifter fokus, bruger du tid på at omstille dig mellem fokusområder (f.eks. 2 forskellige arbejdsopgaver), hvilket ikke er produktivt. Så derfor er det værd at huske på at skabe en ugentlig og daglig praksis til at prioritere det, der er vigtigst at arbejde med i ugen, eller i løbet af dagen. Du må mærke efter hvad der er vigtigst og hvor meget dette haster. Det, der er vigtigst og haster, skal du tage dig af nu. Det der ikke haster, men er vigtigt, skal du planlægge, hvornår du vil udføre.

#4 Brug tid på planlægning og evaluering => bevidsthed om tid

Brug tid på at planlægge, hver uge og hver dag. Det er som at stoppe op og bevidstgøre, hvad der er det vigtigste du skal beskæftige dig med i ugen og/eller i løbet af dagen. Du skal tage stilling til hvor meget tid du vil bruge på hver enkelt opgave og hvornår du vil udføre dem. En god ugentlig planlægning er mere hensigtsmæssig end dag-til-dag To Do lister. Som en del af den ugentlige planlægning, så gør det samtidigt til en rutine at evaluere ugen, der gik. Hvad gik godt og hvad var en udfordring i forhold til den oprindelige planlægning. Og brugte du mere eller mindre tid på de enkelte opgaver end planlagt.

#5 Mindful morgen og pauser

Start din morgen med en mindful tilstand. En mindful morgen kan, som din første aktivitet for dagen, bestå i at meditere f.eks. 10 minutter med fokus på dit åndedræt. Gør det til en daglig praksis, hvilket vil være med til at skærpe din opmærksomhed på dagen.

Hvad mærker du i kroppen, hvad føler du, og hvad tænker du? Lav små stop i løbet af dagen, så du hele tiden har kontakt med dig selv, og kan mærke hvordan du har det. Gå en tur med fokus på dine skridt, eller sæt dig og meditér, måske bare 5 minutter i stilhed.

#6 Fokus og opmærksomhed

For at undgå distraktioner i arbejdet, så vil en daglig praksis med meditation optræne din evne til, at holde fokus på de arbejdsopgaver du vælger at prioritere. Men du vil samtidigt også optræne opmærksomheden på, hvad der distraherer dig. Fra dit indre kan distraktioner f.eks. være tanker, der flyver afsted. Fra det ydre kan det være personer, telefon, mails mv. der forstyrrer. Når du bliver opmærksom på hvad der distraherer og forstyrrer, har du større mulighed for at fjerne disse distraktioner.

En daglig meditations praksis vil altså øge dit nærvær og opmærksomhed i forhold til dine arbejdsopgaver, dine relationer og  din indre tilstand.

#7 Skab lommer af tid

Vigtige opgaver, men som ikke haster, er noget, som bør fylde i dit arbejde. Det er opgaver som f.eks. udvikling, projekter, planlægning, vedligeholdelse af kompetencer/udstyr, strategi, salg mv. Husk at alt kommer til at haste på et tidspunkt, hvis du ikke får taget dig af det i god tid. For at du kan holde fokus på disse vigtige opgaver, så vil jeg anbefale at skabe lommer af tid. Lommer af tid hvor du reducerer mulige forstyrrelser så godt som muligt. Tag denne rutine ind som en del af din ugeplanlægning.

#8 Øve taknemmelighed

Som afslutning på dagen vil jeg anbefale dig, at du øver dig i at udvise taknemmelighed. Skriv 3 ting ned i din planlægningskalender eller dagbog, som du er taknemmelig for i dag. Tænk dagen igennem og beskriv hvad du var taknemmelig for. Det at udvise taknemmelighed gør godt i krop og sind og det starter en positiv bølge fra dit indre.

JEG SKAL BARE LIGE …..

Skriv et svar

Jeg skal bare lige… er meget beskrivende for den tilstand, jeg befandt mig i forhold til mit arbejde nogle år tilbage.

”Jeg skal bare lige…” var min undskyldning til mig selv for, at når bare jeg lige kom hen over den lille bakke af opgaver, så ville der blive luft til at tænke strategisk, tage fat i prioriterede og vigtige opgaver, snakke med mine kollegaer og medarbejdere – og ikke mindst være nærværende derhjemme.

Men jeg kom bare aldrig rigtig over de små bakker, og i virkeligheden føltes mit arbejde hver dag som et bjerg, der skulle bestiges. Jeg nåede bare aldrig toppen, hvor jeg kunne skabe mig et udsyn.

Min måde at arbejde på påvirkede selvfølgelig mine nærmeste omgivelser. Specielt i perioder, hvor jeg havde påtaget mig langt flere opgaver, end jeg burde. Når min hustru spurgte ind til min adfærd, var min reaktion typisk, at jeg blev sur og irriteret. Jeg mente, at jeg havde fuldstændig styr på mit arbejdsliv. Ofte ville jeg undskylde og forklare, at mine egne problemer jo skyldtes udefra kommende omstændigheder, og jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne ændre på min situation. Jeg kunne dog godt se et mønster i, at jeg som regel altid påtog mig mere ansvar, end jeg behøvede – for det kunne mine chefer jo godt lide, og det var en måde at opnå anerkendelse og succes på i mit arbejde.

Jeg opdagede – selvom der gik lang tid førend jeg erkendte det – at indholdet i min stilling betød, at jeg ikke nødvendigvis vidste, hvad der ville møde mig, når jeg trådte ind gennem døren til mit arbejde om morgenen. Det kunne være, at jeg skulle hjælpe til med at udarbejde et tilbud, eller at jeg skulle gennemgå en kontraktopgave, som jeg ikke kendte til, da jeg gik hjem dagen før. På den måde var der mange arbejdsdage, hvor det jeg havde planlagt dagen før, ikke blev nået. Jeg fik en glad kollega, som jo blev hjulpet med sin arbejdsopgave (og det betyder meget for mig), men jeg var selv utilfreds med min egen dag. Og i stedet for at gå glad hjem fra arbejdet, fordi jeg havde hjulpet nogle kollegaer, så gik jeg sur hjem og var ikke tilfreds med min egen indsats. I tillæg til dette, havde jeg jo faktuelt ikke fået arbejdet med de opgaver, jeg selv havde planlagt.

Perioden med at erkende, at jeg havde behov for at gentænke den måde, jeg arbejdede på, tog lang tid. Løsningen blev en personlig ressourcestyringsplan med budgettering og prioritering af timer til kommende opgaver og en løbende opfølgning på de faktisk udførte opgaver, udført hver uge, inklusiv opdatering af budgetterede opgaver. Metoden tager faktisk afsæt i en klassisk økonomisk budgetlægning/opfølgning. Og afgørende var det, at jeg i opstartsfasen, der varede nogle måneder, havde en ugentlig sparring med min hustru. Hun udfordrede mig voldsomt på mine prioriteringer, indtil jeg selv knækkede koden og fandt den arbejdsmetode, som passer perfekt til mig.

Hører du ofte dig selv sige eller tænke ”Jeg skal bare lige…” så er det måske et symptom på at du skal stoppe op og få et overblik over hvad der fylder i dit arbejdsliv, prioritere dine opgaver og starte med at planlægge dine arbejdsdage på en ny og bevidst måde.

Med udgangspunkt i mine egen praktiske erfaringer med at ændre min arbejdsadfærd kan jeg hjælpe dig med at skabe TID, RO og ENERGI i dit arbejdsliv. Men det kræver at du er klar på at ændre adfærd selvom det kan gøre ondt og er grænseoverskridende.

Se mine kurser her: Kurser

STOP OP !!

Skriv et svar

”Stoppe op! Hvad tænker du på? Det er da bare med holde snuden i sporet….jeg har travlt !!”

Ja det er muligt, men at stoppe op er på den anden side en mulighed for at skabe plads og rum til refleksion, og for at rette fokus og opmærksomhed på hvorvidt, du er i balance i dit arbejde og i dit liv lige nu. Dit udbytte af korte eller længerevarende stop i arbejdslivet er i mit perspektiv:

  • Overblik over hvad der er vigtigt og væsentligt
  • Effektivitet
  • Opmærksomhed og bevidsthed om uhensigtsmæssige adfærd
  • Bevidsthed om hvad der giver energi og hvad der motiverer

Har du magten over dit liv?

Lad mig komme med et par eksempler på at stoppe op:

Morgen

Et fast morgenritual er en god mulighed for at stoppe op. I stedet for, med hovedet under armen, at skynde sig med at komme op og komme ud ad døren til arbejdet. Så stå en halv time op før du plejer og brug 5-20 minutter til at fokusere og have opmærksomhed på din indre tilstand. Hvilke tanker fylder? Er du anspændt eller mærker du en lethed i kroppen? Er du glad, frustreret eller føler du dig overansvarlig?

Svar på den type spørgsmål til sig selv kan være med til at skabe fokus og klarhed omkring, hvordan din dag skal planlægges.

Og inden du starter med dagen så tving dig selv til at prioritere de 3 vigtigste ting som du skal opnå i løbet af dagen!

Få en god start på dagen !

Pusterum i løbet af dagen

Et stop kan også være et pusterum på et par minutter i løbet af dagen, i stilhed, hvor du lige samler tankerne og fokuserer på hvor din opmærksomhed er. Hvad er det for tanker der fylder? Er du anspændt eller afspændt? Er du opmærksom eller på autopilot? Er du fokuseret – eller adspredt og hopper du fra den ene opgave til den anden?

Fokus og prioritering slår multitasking! Men det kræver små pusterum hvor du stopper op og bliver opmærksom på din situation lige NU.

Et lidt længere stop

Er du i en situation hvor du mærker en overbelastning og tankerne myldrer rundt i dit hoved konstant, måske fordi du er overengageret og overansvarlig? Eller fordi du lader omgivelserne styre din tid fremfor selv at styre tiden?

Så er der behov for at bruge en halv til en hel dag til at skabe overblik – i stilhed og uden at lade sig forstyrre.

Et lidt længere stop i denne kontekst, og i forhold til dit arbejde, kunne således omfatte en kortlægning af arbejdsopgaver (projekter, opgaver, faste aktiviteter, planlægning, administration etc.), for herefter at prioritere de vigtige og væsentlige opgaver og aktiviteter. Og endeligt se på om der er opgaver du kan eliminere, delegere eller måske ligefrem automatisere.

Har du brug for et STOP?

Et stop for at skabe overblik og balance er en fast del af min træning i PERSONLIG EFFEKTIVITET OG PLANKLÆGNING. Mere om næste kursus her: Tilmelding – Personlig effektivitet og planlægning

Hvordan opstår den gode idé?

Skriv et svar

Kreativitet er en af de væsentlige hjørnesten i enhver virksomhed og er i min optik en uundværlig egenskab hos alle mennesker. Kreativitet skaber og udvikler ideer der bliver til nye produkter, ydelser eller løser svære udfordringer.

Men hvordan opstår den gode idé?

Jeg mener at svaret på det spørgsmål kan findes i hvorfor gode ideer ikke opstår. Og jeg kan pege på mindst 3 årsager til at kreativiteten ikke blomstrer:

1)     ”Det larmer for meget” – eller sagt med andre ord, for mange tanker larmer for meget i dit hoved. Der er simpelthen ikke plads og rum til kreativitet, fordi hjernen konstant kværner derudaf, for at forholde sig til fortid og fremtid

2)     Konstant distrahering fra f.eks. mobil, en fyldt kalender, sociale medier mv.

3)     Manglende kontakt og tillid til intuitionen

Så kort og godt så opstår ideer, når der ikke er larm og distrahering – og når du har kontakt til din intuition.

Mange kender da sikkert også det fænomen, at den gode ide opstår i badet om morgenen eller på cykelturen på vej hjem fra arbejdet. Det er det tidspunkt, hvor man ubevidst giver sig selv lov til at mærke, hvad der opstår af sig selv, fordi vi ikke distraheres. Det er den indre kilde, der ”taler” til en.

For kreativitet udspringer af en indre kilde i det enkelte individ. Men ofte oplever jeg, at man i traditionelle virksomheder forventer, at ideer skabes, blot fordi man sætter et system op for innovation, populært kaldet innovationsledelse. Innovationsledelse kan være en fin struktur, men skaber bestemt ikke kreativitet i sig selv. Men der skal mere til.

Kreativitet og potentialet til at få idéer opstår, når man som individ er i stand til at øge sit bevidsthedsniveau, og herved styrker evnen til at åbne op for kontakten til sin intuition og de kreative sider i én selv. En praksis, der øger kreativitet omfatter:

-Nærvær og evnen til at lytte til andre

-Evnen til at “lytte” til sig selv

-Evnen til at mærke sine følelser

-At være bevidst om sine udviklingsmuligheder

Og i forhold til kreative processer kræver det, at den enkelte er i stand til og har plads til at turde mærke frygten for ”det nye”, for at kunne åbne op, at turde mærke det risikable ved at forlade den nuværende situation for at komme til en ny, og at være i stand til at nulstille sin dømmende kraft overfor nye ideer, der opstår.

Så sætter du og din virksomhed systematisk tid af til at videreudvikle/udvikle produkter og ydelser – at være nyskabende?  – Og når du sætter tid af så husk at det tager tid at komme i ”flow”, hvorfor det er vanskeligt at skabe kreative ideer på dage hvor kalenderen er fyldt med møder. Det kræver med andre ord prioritering af tid og rum, for at den gode ide kan få plads til at spire. Og det kræver naturligvis en struktureret proces til idéskabelse og -udvikling.

Kontakt mig for et møde om hvordan vi sammen kan skabe plads til at få de gode ideer til at spire: karsten@karsten-nielsen.dk

Og læs mere om personlig udvikling gennem bevidst sansning i min bog ”Bevidst sansning i arbejdslivet” https://www.hjorth-nielsen.com/shop/bevidst-sansning-i-arbejdslivet/

#Innovation #ide #bevidstsansning #personligeffektivitet

At lede andre kræver at du kan lede dig selv!

Skriv et svar

Dårlig ledelse er en fremherskende årsag til jobskifte blandt IDA’s (Ingeniørforeningen) medlemmer. Af IDA’s jobskifteanalyse fremgår det således, at ”57 procent af kvinderne og 50 procent af mændene sagde op på grund af ’dårlig ledelse.’ (Kilde: IDAs jobskifteanalyse https://universe.ida.dk/artikel/daarlig-ledelse-faar-hver-anden-til-at-skifte-job-54839/?utm_campaign=IDA_Learning_uge4617&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3 )

Årsagerne til jobskifter er iflg. analysen, at de adspurgte:

  • Ikke føler de laver de opgaver de er bedst til
  • Mangler anerkendelse og personlig feedback
  • Mangler ansvar og frihed

Disse årsager peger direkte på ledelsen og lederne. Tilmed er det en dårlig forretning for virksomhederne, når der er høj jobskifte frekvens. De direkte og indirekte omkostninger ved at medarbejdere siger op, og nye medarbejdere skal findes, er store, og er relateret til bl.a.:

  • Tab af produktivitet
  • Tab af værdifuldt netværk til kunder og leverandører
  • Tab af viden, kompetencer og kreativitet
  • Omkostninger til rekruttering af nye medarbejdere
  • On-boarding af nye medarbejdere

Der er med andre ord masser af gode grunde til at ledelsen og lederne ser sig selv i øjnene og forbedrer den daglige ledelse af sine medarbejdere.

Efter min mening så starter god ledelse med, at den enkelte leder er i stand til at lede sig selv.

At lede sig selv handler for mig om at øge sin bevidsthed omkring egne udfordringer og muligheder. Man skal i kontakt med sig selv for at blive bevidst om hvordan man påvirker sine medarbejdere og hvordan man påvirkes af omgivelserne herunder medarbejderne. I min optik kan man øge sin bevidsthed gennem jævnligt at stoppe op og sanse hvad man er, hvad man gør og hvorfor man gør og handler som man gør i livet lige nu i.

En øget bevidsthed vil gøre det muligt at:

  • Være fuldt bevidst om det, man arbejder med og hvorfor det er vigtigst
  • Sanse det, man sender ud til andre og det, man tager ind fra dine omgivelser
  • Styrke kontakten til sin intuition og sine kreative evner
  • Se muligheder og potentialer hos dine medarbejdere

Når man leder dig selv gennem at øge sin bevidsthed, så er det derfor også min overbevisning, at det er nødvendigt, at man har styr på sine egne ressourcer (TID) i forhold til sine prioriteter i livet. Det betyder også at man skal afsætte tid af til at være nærværende og komme i kontakt med sig selv. Og man må sætte tid af til at ”mærke” og forstå sine medarbejdere.

Med andre ord vil man have meget dårlige forudsætninger for at lede sig selv og andre, hvis dagen er fyldt med møder, og hvis den indre aktivitet er præget af tanker og mentale konstruktioner, om dagen i går eller dagen i morgen, og ikke om hvad der er vigtigt lige NU. I en sådan tilstand er det umuligt at mærke og sanse sine medarbejderes situation og tilstand, for det er nødvendigt, hvis man skal være i stand til at anerkende, give feedback, udstikke rammer og se længere frem end til i morgen.

Læs mere om hvordan du kan lede dig selv gennem bevidst sansning i min nye bog: https://www.hjorth-nielsen.com/shop/bevidst-sansning-i-arbejdslivet/

 

Nytårsforsæt – tid til at luge ud i dårlige vaner?

Skriv et svar

Julen er forbi, og nu er det for mange den tid på året, hvor der sættes mål for det nye år.

Det er umiddelbart nemt at sætte et mål, altså en destination hvor vi gerne vil hen, fordi vi regner med at det vil skabe glæde og tilfredshed i livet. Målet kan være at tabe de ekstra kilo der er kommet til, arbejde mindre og se mere til familien, få tid til lede sine medarbejdere osv. Målene vi sætter os ved årsskiftet omhandler i min optik grundlæggende at undgå uhensigtsmæssig adfærd og/eller dårlige vaner.

Hvad var dit/dine mål for 2017?

Kom du i mål med de nytårsforsæt som du satte ved indgangen til 2017?

Hvis nej, er min påstand at du med stor sandsynlighed heller ikke vil omsætte dine mål til realiteter i 2018! Tillad mig derfor at komme med et bud på, hvorfor du ikke når dine mål om at ændre adfærd i livet.

Du opnår ikke dit mål om at ændre adfærd, fordi du har en ensidig fokus på målet – og ikke på det der er årsagen til at du ikke opnår det du gerne vil i livet. For at ændre adfærd og vaner kræves bevidsthed i forhold til det, der udløser den adfærd du gerne vil af med.

Mit bud på en proces med at opstille nytårsforsæt og som øger sandsynligheden for at du ændrer uhensigtsmæssig adfærd består af 4 trin:

Stop op

Du skal stoppe op og gøre dig selv bevidst om og forbinde dig til dine ønsker for det kommende år. Sæt tid af til at være med dig selv i stilhed, og til at fokusere på, hvad du vil give opmærksomhed i det nye år. Skriv dine ønsker ned og stil dig selv følgende spørgsmål:

· Hvad forhindrer dig i at opnå ønsket/målet?

· Hvad vil du ændre?

· Hvad kræver det af dig?

Prioritér og opdel året i ”sæsoner”

Bliver din liste med ønsker til det nye år lang, er det nødvendigt at prioritere. Er målene for mange så er der nemlig en risiko for at du ikke kan holde fokus. Derfor må du vælge og prioritere hvad der er det vigtigste at lave om på nu og her. Hvad vil give dig den største positive effekt? Herudover vil jeg anbefale at du ”kun” arbejder med én vane- eller adfærdsændring ad gangen. Det vil øge sandsynligheden for at du når dit mål. Du kan derfor med fordel opdele året i sæsoner med f.eks. ét mål per kvartal.

Skab en gennemførelsesintention og en praksis

Vaner og adfærd kan ændres hvis det er ”skåret ud i pap” ift. hvad du vil ændre, hvorfor, hvordan og hvornår. Dette kan også kaldes en gennemførelsesintention indeholdende en fast praksis. Skriv den ned i en notes- eller dagbog. Ønsker du f.eks. at komme i bedre form, vil din gennemførelsesintention kunne beskrives på følgende måde:

Hvad: Jeg ønsker at komme i bedre form
Hvorfor: Jeg vil holde mig så sund og rask som muligt og skabe energi til mig selv. Jeg har gennem længere tid haft dette ønske men udskyder løb på grund af for meget arbejde.
Hvordan: Jeg vil løbe 5 km, 3 gange per uge. Altid før arbejde og jeg laver aftale med løbemakker fra arbejdet.
Hvornår: Hver uge, mandag, onsdag og fredag kl. 8

Gentag praksis og reflektér

Gennem gentagelser og refleksion ændres uhensigtsmæssig adfærd.

Gentagelserne er den faste daglige eller ugentlige praksis (f.eks. løbetur) som hjælper dig med at skabe en ny vane eller adfærd, der erstatter den gamle og knap så hensigtsmæssige adfærd. Før du har erstattet den uhensigtsmæssige adfærd med en ny og bedre adfærd er du ikke kommet i mål og du vil ”falde” tilbage i gamle handlingsmønstre.

Jeg kan i denne forbindelse anbefale at du med jævne mellemrum stopper op i din travle hverdag, og mærker efter om du er glad og tilfreds med dine handlinger og adfærd, eller om der skal justeres i forhold til dine ønsker for det nye år. Det gælder også når vi når frem til nytårsaften 2018. Evaluering og refleksion er en overset størrelse.

Med disse ord vil jeg her på årets sidste dag ønske alle i mit netværk GODT NYTÅR!

 

Den sansende leder !!

Skriv et svar

I fælleskab med min hustru har jeg fornyeligt skrevet bogen ”Særlig Sensitivitet i familien”. En personlig bog om vores familie og om hvordan særlig sensitivitet som personlighedstræk har været en udfordring i forhold til vores parforhold og opdragelse af vores 3 børn.

Jeg har i den forbindelse indset at særlig sensitivitet i mange henseender har nogle fordele som jeg, der ikke særlig sensitiv, mener der er fordele i at udvikle i forbindelse med ledelse i dagligdagens arbejdssituationer!

Særlig sensitivitet – hvad er det?

Ca. 20 % af verdens befolkning er ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron særligt sensitive. Særlig sensitivitet kan meget generelt forstås som det faktum at særligt sensitive personers nervesystem er ekstra fintfølende i forhold til lyde, lys, støj og mere subtile ting som non-verbal kommunikation, følelser mv. Det betyder, at særligt sensitive mennesker lettere bliver overstimulerede i forbindelse med for mange eller særligt kraftige indtryk. Men det at være særligt sensitiv byder også på evnen til at:

  • Tænke dybt over tingene,
  • Have ekstra stærk empati,
  • Være opmærksom på mellemliggende udtryk og non-verbal kommunikation som foregår mellem mennesker

Hvad har det med ledelse at gøre?

Hvis man nu undlader at se på om man er særlig sensitiv eller ikke sensitiv, hvilket egentligt er en ligegyldig diskussion, så er sensitivitet vigtig i mange aspekter af livet. Alle er jo sensitive på et eller andet niveau. Så i forhold til arbejdslivet, hvad enten man kan betegne sig selv som særligt sensitiv eller ej så vil jeg vove den påstand, at det at være i stand til at sanse er en vigtig egenskab som leder. Hvis man er i stand til som leder at udvise eftertænksomhed, opmærksomhed, empati og forstå den non-verbale kommunikation der foregår, så vil det også være nemmere at udøve ledelse baseret på nedenstående spørgsmål, som jeg har udarbejdet til mig selv, som ledetråd for god ledelse:

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en lederrolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Der er i øvrigt mere information om bogen ”Særlig sensitivitet i Familien” her:http://hsp-family.com/bog/ – hvor man også kan finde links til viden om særlig sensitivitet.

Salg eller Brobygning – vigtige begreber i ledelse af salg !

Skriv et svar

Salg eller brobygning?

Begge begrebers betydning og effekt, er et spejl af de motiver og intentioner som ligger bag den person som udfører salget eller brobygningen. Af samme grund er det ikke er muligt at generalisere om, hvilket motiv eller intention, der ligger bag det ene eller andet begreb.

For at forstå begreberne, salg kontra brobygning, må vi have to fokuspunkter – det lille billede og det store billede. Altså fra hvilket perspektiv man ser opgaven ud fra. Det kunne også beskrives med den korte bane og den lange bane.

Står du overfor opgaven med at sælge et produkt eller en ydelse, har du derfor muligheden for, at betragte denne opgave ud fra det lille billede eller den korte bane med: Hvad er i det her for mig? Sælgere er i dag oftest aflønnet med en større eller mindre del af deres aflønning som provision af hvor meget de sælger. Når disse konstruktioner er opbygget, ligger der indbygget en forventning om størst muligt salg, og på denne måde indbygges det lille billede/den korte bane, som en del af processen. I det lille billede og den korte bane er mekanismen, at resultatet skal ses i den næste månedsløn eller i årets bonus uddeling.

At indtage perspektivet det store billede eller den lange bane er, at se opgaven i en større helhed. Inddrage opfattelser som, at hvis kunden får en ærlig og god præsentation af produktet eller ydelsen, men ikke kan se behovet for produktet lige nu, vil perspektivet den lange bane repræsentere den tålmodighed, der ligger i at kunden måske på et senere tidspunkt vil få et behov, som vedkommende henvender sig til dig for at høre om du kan løse. Altså et princip om, at kunden har følt sig godt behandlet og har etableret et forhold til dig som sælger, der omfatter ærlighed, respekt, tolerance og dermed god rådgivning.

Som virksomhed har man dermed muligheden for at opbygge sin salgsorganisation over princippet om den korte eller lange bane, men det kræver at blikket løftes længere ud i horisonten end den næste lønudbetaling.

Derfor anbefaler jeg brugen af begrebet brobrygning i stedet for salg. Det er etablering af kontakt mellem virksomhed og kunder, der indeholder modet til at tro på at god behandling af kunderne, viser sig i resultaterne på den lange bane. God behandling af kunderne i brobygning består af, at man sætter sig grundigt ind i kundens behov og hjælper med at præcisere og uddybe dette, og resultatet heraf kan være et salg. Dog foreligger muligheden også, at resultatet viser at kunden ikke har glæde af det produkt/ydelse, man ønsker at sælge. Her står man så overfor valget med at være modig nok til at henvise kunden til et andet alternativ end ens egen løsning, og turde tro på at denne adfærd på den lange bane vil kaste opgaver af sig.

Men alt dette kan ikke overlades til den enkelte sælger, denne strategi fastlægges på højeste plan i virksomheden og skal funderes af opbakning fra ledelsen hele vejen ned igennem virksomheden.

Jeg er brobygger!