Forfatterarkiv: Karsten

Bæredygtig ledelse – vejen frem for danske virksomheder !

Skriv et svar

Hvorfor er der brug for bæredygtig ledelse?

To megakriser, eller -trends om man vil, er over os i disse år. For det første skrænter økonomien stadig. Herudover ser vi tegnene på en ressourcemæssig krise, som skyldes en stadigt stigende befolkningsmængde i verden, der kræver et stadig stigende forbrug af klodens ressourcer. Det kan godt være at den økonomiske krise er ved at lette – men det sætter jo omvendt gang i et endnu større forbrug og dermed overudnyttelse af de naturligt forekommende ressourcer. Udover ovenstående kriser oplever vi også at flere mennesker bliver stressede – eller brænder ud på deres job! Måske en tredje megakrise – ihvertilfælde i vores del af verden.

Der er med andre ord nok at se til som leder! Og hvad er svaret på disse udfordringer? Ser man i ledelsen efter svarene på disse udfordringer eller har man ”for travlt” med krise styring og micro-management? Danske virksomheder og deres ledere bør være påvirket af disse tendenser og arbejde aktivt mod at udvikle forretningsmodeller, produkter og services som svar på denne udvikling.

Jeg mener, der er behov for ledelse på den bæredygtige måde – eller med andre ord bæredygtig ledelse!

Hvad mener jeg med bæredygtig ledelse

Når jeg italersætter bæredygtig ledelse som en del af løsningen, så tager jeg udgangspunkt i den klassiske definition af bæredygtighed, der som bekendt handler om den integrerede sammenhæng mellem økonomi, miljø og sociale aspekter. Jeg tænker bæredygtig ledelse som en ledelses platform, hvor man har sat sig selv op i helikopteren. Her har man overblikket til at lede medarbejdere og processer (innovation, økonomi, HR, IT etc.) i et integreret bæredygtigt perspektiv, og ikke udelukkende ud fra et økonomisk perspektiv, eller med sig selv og sit ego som centrum.

Tjekliste – bæredygtig ledelse

Bæredygtig ledelse starter i topledelsen og spreder sig herfra. Ændringerne til en bæredygtig virksomhed, sker når man ændrer sin indre indstilling til hvordan medarbejdere ledes og med hvilket perspektiv.

Prøv med det bæredygtige perspektiv og stil dig selv disse spørgsmål:

Økonomi:

  • Har jeg forstået at de naturlige ressourcer som vi benytter i vores drift og til vores produkter er knappe, og at det vil give fordele for økonomien på den korte og lange bane, at reducere eller substituere brugen af naturlige ressourcer som vand, fossile brændstoffer, mineraler mv. mest muligt?
  • Forstår jeg fremtiden – og undersøger jeg denne systematisk?
  • Hvordan vil fremtidens teknologier påvirke det marked som min virksomhed er i – og hvordan vil f.eks. robotter, bioteknologi, brug af store datamængder og information transformere markedet?
  • Er alle mine medarbejdere klar over hvordan og hvornår de er mest produktive i deres konkrete roller, herunder hvor meget tid de forventes at skulle bruge på at pleje kunderelationer såvel som udvikling af nye produkter, services mv.?
  • Er alle mine medarbejdere klar over hvor meget tid de bruger på besvarelse af mails? – og er det omvendt rimeligt at jeg går forrest i en kultur, hvor man altid svarer på alle mails?

Miljø:

  • Har jeg sat skub i udviklingen af services eller produkter, der opfylder behovet for at ikke at overforbruge naturlige ressourcer?
  • Hvad er risikoeksponeringen overfor klimaændringer i forhold til vores produktion? Har vi effektive beredskabsplaner?
  • Har jeg implementeret rensning af emissioner fra vores produktioner i alle led af produktcyklus så det ikke påvirker omgivelserne negativt? – eller bedre:
  • Har jeg overvejet alle muligheder for at lade affald blive til en ressource og derved lukke vores produktkredsløb?

Socialt

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en leder rolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?
  • Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Ovenstående tjekliste er ikke videnskabeligt forankret men snarere et opråb med et praktisk udgangspunkt, og et ønske om at vores virksomheder bliver bæredygtige helt ind til benet, i alle handlinger og visionerne for fremtiden!

 Hvordan mener du vi leder os ind i en mere bæredygtig fremtid?

Gode ideer opstår ikke af sig selv

3 svar

Kronikken i Berlingske den 29. januar ”Innovation eller Fattigdom” af Jens Maaløe og Jørgen Mads Klausen tager i et interessant indlæg om vækst i Danmark fat på behovet for innovation i Danmark. Innovationsfonden som kronikørerne repræsenterer, står foran at implementere en ny strategi for innovation, og hvor midlerne i strategien bl.a. er afbureaukratisering, flere og målrettede investeringer, motivation af iværksætterne, tværgående initiativer i værdikæden fra forskning til innovation mv. Men er det nok?

Nej, fundamentet af ideer, der skal udvikles og som skal sikre vækst i Danmark er efter min mening for skrøbeligt. Hvis ambitionen, er at skabe nye ”top100 virksomheder” på længere sigt, mener jeg at vi producerer alt for få ideer og jeg ser ikke at de nævnte tiltag alene vil afhjælpe dette.

Et eksempel fra min egen arbejdsverden der underbygger denne påstand er f.eks. vandområdet. Vand er det nye guld siges der – og igen i år er vandknaphed i top på WEF’s hitliste over globale økonomiske risici. Med andre ord en brændende platform for vækst, hvis man som land eller virksomhed formår at skabe teknologier og løsninger, der kan sikre vand tilgængelighed til virksomheder og mennesker kloden rundt. Det vil den danske regering gerne. Men når man ser sig omkring, er det svært at få øje på nye ideer og iværksættervirksomheder på dette område med potentiale til at blive en ny virksomhed af samme kaliber som f.eks. Grundfos. Der er behov for ideer til ny teknologi på vandområdet.

Den gode ide kommer ikke ud af den blå luft!

Innovationsfondens vil som jeg forstår det, skabe bedre rammer og betingelser for iværksættere i samfundet. Det er godt og relevant med gode betingelser i samfundet for den enkelte iværksætter. Men jeg savner i debatten om Danmarks vækstmuligheder mere fokus på, hvordan den gode ide egentligt opstår. Netop den gode ide der er fundamentet, og som der skal arbejdes videre med på universitet, i virksomhederne, eller hvor den nu opstår.

At have et højt uddannelsesmæssigt niveau i de danske virksomheder og at opbygge systemer til innovationsledelse er fint, men det er jo nødvendigvis lig med at vi skaber flere og bedre ideer. Med andre ord opstår ideer ikke udelukkende på grund af kommunikation og interaktion med andre mennesker, eller fordi der sættes flere penge af på finansloven.

Den gode nyhed er dog at vi alle som individer indeholder et potentiale for idegenerering og kreativitet. Som individ medbringer vi et indre potentiale for kreativitet i de sammenhænge vi begår os i. Ved det indre potentiale forstår jeg individets bevidsthedsniveau og den tilstand vi som individ følelsesmæssigt og vanemæssigt agerer ud fra. Kreativitet opstår når vi som individ skaber adgang til denne indre ressource.

En ny anskuelse på at fostre kreativitet og skabe ideer

Potentialet for innovation og kreativ tænkning er således dybt afhængig af individets udviklings- og bevidsthedsniveau i forhold til at kunne mestre en række grundprincipper f.eks. at kunne lytte til sig selv og andre, være bevidst om sine udviklingsmuligheder, at man evner at forstå egne indre evner og det man reelt brænder for. Uden evner i disse grundprincipper mener jeg ikke man som individ er klar til at arbejde med ideudvikling og innovation.

Så hvad skal der til? Tænk over hvornår du sidst fik en god ide? Var det midt i en hektisk mødedag på arbejdet eller mens du planlagde dit næste vigtige projekt? Næppe! Jeg hører derimod ofte at den gode ide kom under cykelturen i naturen, under bruseren eller andre situationer, hvor man er ude af en arbejdsmæssig kontekst, i en situation hvor man er i god kontakt med sit indre og et højere bevidsthedsniveau. En situation hvor man er ikke styret af hvirvlende tanker.

Et højere bevidsthedsniveau kan f.eks. skabes ved at udvikle og fastholde en daglig meditationspraksis. Meditationspraksis er i anden sammenhæng kendt for sine healende effekter i forhold til stress, smerter, post traumatisk stress mv. Meditationspraksis udvikler hjernen og giver adgang til en tilstand hvor omkringliggende ”støj” fra tanker og følelser fjernes på en venlig måde.

Bringer man denne indre ro og kontakt til en højere bevidsthed ind i sin hverdag, hvad enten det er som iværksætter, arbejdstager eller studerende, er det min faste overbevisning, at dette kombineret med en grundlægende interesse for at løse globale udfordringer, så er kimen til at den gode ide til stede. Også kendt som det ”kreative BLINK”. Den gode ide – som opstår i et kreativt ”blink” – kommer efter min overbevisning fra det indre i en iterativ proces med ydre stimuli og gode betingelser for innovation som f.eks. Innovationsfonden vil skabe. Den gode ide kommer ikke tilfældigt til dig fra den omkringliggende og til tider stressende samt konstant forstyrrede hverdag.

Skal vi så alle sammen til at sidde og meditere på daglig basis? Ja, det bør vi faktisk gøre. Det vil skabe adgang til et højere bevidsthedsniveau og en generelt forbedret mental tilstand. En mental tilstand, hvor der er større sandsynlighed for få forbindelse til og skabe ”plads” til den gode ide i bevidstheden.

Så for at ruste Danmark til fremtiden, skal vi udover opstille forbedrede forhold for iværksættere, sende flere penge i omløb, også give dem der har evnerne, motivationen og modet til at ændre verden, information, værktøjer og undervisning i at anvende f.eks. meditation som en daglig praksis som basis for en kreativ udfoldelse.