Bevidst udvikling og ledelse af dig selv

– Find ind til dig selv i hverdagen !

Tanker og mentale konstruktioner fylder meget i det moderne liv og forhindrer ofte at vi har os selv med i de ting vi foretager os og arbejder med i vores liv. Tanker om fortid og fremtid skaber ubalancer og reaktiv adfærd i arbejdet og privat.

Dette sparringsforløb henvender sig derfor til dig som menneske, i en virksomhed eller organisation, med en motivation om at leve et mere bevidst liv. Du ønsker at lede dig selv ud fra en højere bevidsthed om din motivation og dine ønsker i livet, og hvad der forhindrer dig i at leve det liv du gerne vil. At kunne lede sig selv er et grundvilkår for at kunne indgå autentisk i relationer, hvad enten det er i dit privat- eller arbejdsliv.

For at kunne gennemføre ændringer i livet, kræver det, at du stopper op og bliver bevidst om dine personlige udfordringer og muligheder i livet, og hvorfor du er som du er, og gør som du gør.

Du vil som resultat kickstarte en bevidst personlig udvikling. En udvikling som vil:

  • Forbedre dine evner til at lede dig selv
  • Opnå balance mellem arbejde og privatliv, og mindre stress
  • Øge din bevidsthed om;
    • Tanker der bliver til vaner og styrer dine handlinger
    • Følelser der skaber bestemte tanker og adfærd
    • Dine indre ønsker og behov
    • Dine personlige værdier og indre overbevisninger
    • Dine personlige ressourcer: Tid og energi
  • Øge dine evner og kundskaber til at:
    • Sanse dine udfordringer og muligheder
    • Tage bevidste valg i livet
    • Øge din kreativitet
    • Øge dit nærvær og empati i forhold til andre menneskers behov og motivation
  • Opleve tilfredshed og mere glæde

Sparringen foregår ved minimum 5 samtaler af 1,5 times varighed. Jeg vil inden vi starter forløbet fremsende mere information om forløbet og om hvordan du skal forberede dig inden vi mødes første gang.  Og du skal regne med at afsætte tid mellem vores samtaler til at arbejde med din udvikling i praksis.

 

Metoder og værktøjer som er en del af dette forløb er baseret på min bog: “Bevidst Sansning i Arbejdslivet – En instruktion til personlig udvikling og balance”. Du får naturligvis en signeret udgave af bogen som en del af vores sparringsforløb.

Læs mere  her: Factsheet

Kontakt mig for at starte dit forløb allerede nu: Kontakt