Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Hvordan opstår den gode idé?

Kreativitet er en af de væsentlige hjørnesten i enhver virksomhed og er i min optik en uundværlig egenskab hos alle mennesker. Kreativitet skaber og udvikler ideer der bliver til nye produkter, ydelser eller løser svære udfordringer.

Men hvordan opstår den gode idé?

Jeg mener at svaret på det spørgsmål kan findes i hvorfor gode ideer ikke opstår. Og jeg kan pege på mindst 3 årsager til at kreativiteten ikke blomstrer:

1)     ”Det larmer for meget” – eller sagt med andre ord, for mange tanker larmer for meget i dit hoved. Der er simpelthen ikke plads og rum til kreativitet, fordi hjernen konstant kværner derudaf, for at forholde sig til fortid og fremtid

2)     Konstant distrahering fra f.eks. mobil, en fyldt kalender, sociale medier mv.

3)     Manglende kontakt og tillid til intuitionen

Så kort og godt så opstår ideer, når der ikke er larm og distrahering – og når du har kontakt til din intuition.

Mange kender da sikkert også det fænomen, at den gode ide opstår i badet om morgenen eller på cykelturen på vej hjem fra arbejdet. Det er det tidspunkt, hvor man ubevidst giver sig selv lov til at mærke, hvad der opstår af sig selv, fordi vi ikke distraheres. Det er den indre kilde, der ”taler” til en.

For kreativitet udspringer af en indre kilde i det enkelte individ. Men ofte oplever jeg, at man i traditionelle virksomheder forventer, at ideer skabes, blot fordi man sætter et system op for innovation, populært kaldet innovationsledelse. Innovationsledelse kan være en fin struktur, men skaber bestemt ikke kreativitet i sig selv. Men der skal mere til.

Kreativitet og potentialet til at få idéer opstår, når man som individ er i stand til at øge sit bevidsthedsniveau, og herved styrker evnen til at åbne op for kontakten til sin intuition og de kreative sider i én selv. En praksis, der øger kreativitet omfatter:

-Nærvær og evnen til at lytte til andre

-Evnen til at “lytte” til sig selv

-Evnen til at mærke sine følelser

-At være bevidst om sine udviklingsmuligheder

Og i forhold til kreative processer kræver det, at den enkelte er i stand til og har plads til at turde mærke frygten for ”det nye”, for at kunne åbne op, at turde mærke det risikable ved at forlade den nuværende situation for at komme til en ny, og at være i stand til at nulstille sin dømmende kraft overfor nye ideer, der opstår.

Så sætter du og din virksomhed systematisk tid af til at videreudvikle/udvikle produkter og ydelser – at være nyskabende?  – Og når du sætter tid af så husk at det tager tid at komme i ”flow”, hvorfor det er vanskeligt at skabe kreative ideer på dage hvor kalenderen er fyldt med møder. Det kræver med andre ord prioritering af tid og rum, for at den gode ide kan få plads til at spire. Og det kræver naturligvis en struktureret proces til idéskabelse og -udvikling.

Kontakt mig for et møde om hvordan vi sammen kan skabe plads til at få de gode ideer til at spire: karsten@karsten-nielsen.dk

Og læs mere om personlig udvikling gennem bevidst sansning i min bog ”Bevidst sansning i arbejdslivet” https://www.hjorth-nielsen.com/shop/bevidst-sansning-i-arbejdslivet/

#Innovation #ide #bevidstsansning #personligeffektivitet

Nytårsforsæt – tid til at luge ud i dårlige vaner?

Julen er forbi, og nu er det for mange den tid på året, hvor der sættes mål for det nye år.

Det er umiddelbart nemt at sætte et mål, altså en destination hvor vi gerne vil hen, fordi vi regner med at det vil skabe glæde og tilfredshed i livet. Målet kan være at tabe de ekstra kilo der er kommet til, arbejde mindre og se mere til familien, få tid til lede sine medarbejdere osv. Målene vi sætter os ved årsskiftet omhandler i min optik grundlæggende at undgå uhensigtsmæssig adfærd og/eller dårlige vaner.

Hvad var dit/dine mål for 2017?

Kom du i mål med de nytårsforsæt som du satte ved indgangen til 2017?

Hvis nej, er min påstand at du med stor sandsynlighed heller ikke vil omsætte dine mål til realiteter i 2018! Tillad mig derfor at komme med et bud på, hvorfor du ikke når dine mål om at ændre adfærd i livet.

Du opnår ikke dit mål om at ændre adfærd, fordi du har en ensidig fokus på målet – og ikke på det der er årsagen til at du ikke opnår det du gerne vil i livet. For at ændre adfærd og vaner kræves bevidsthed i forhold til det, der udløser den adfærd du gerne vil af med.

Mit bud på en proces med at opstille nytårsforsæt og som øger sandsynligheden for at du ændrer uhensigtsmæssig adfærd består af 4 trin:

Stop op

Du skal stoppe op og gøre dig selv bevidst om og forbinde dig til dine ønsker for det kommende år. Sæt tid af til at være med dig selv i stilhed, og til at fokusere på, hvad du vil give opmærksomhed i det nye år. Skriv dine ønsker ned og stil dig selv følgende spørgsmål:

· Hvad forhindrer dig i at opnå ønsket/målet?

· Hvad vil du ændre?

· Hvad kræver det af dig?

Prioritér og opdel året i ”sæsoner”

Bliver din liste med ønsker til det nye år lang, er det nødvendigt at prioritere. Er målene for mange så er der nemlig en risiko for at du ikke kan holde fokus. Derfor må du vælge og prioritere hvad der er det vigtigste at lave om på nu og her. Hvad vil give dig den største positive effekt? Herudover vil jeg anbefale at du ”kun” arbejder med én vane- eller adfærdsændring ad gangen. Det vil øge sandsynligheden for at du når dit mål. Du kan derfor med fordel opdele året i sæsoner med f.eks. ét mål per kvartal.

Skab en gennemførelsesintention og en praksis

Vaner og adfærd kan ændres hvis det er ”skåret ud i pap” ift. hvad du vil ændre, hvorfor, hvordan og hvornår. Dette kan også kaldes en gennemførelsesintention indeholdende en fast praksis. Skriv den ned i en notes- eller dagbog. Ønsker du f.eks. at komme i bedre form, vil din gennemførelsesintention kunne beskrives på følgende måde:

Hvad: Jeg ønsker at komme i bedre form
Hvorfor: Jeg vil holde mig så sund og rask som muligt og skabe energi til mig selv. Jeg har gennem længere tid haft dette ønske men udskyder løb på grund af for meget arbejde.
Hvordan: Jeg vil løbe 5 km, 3 gange per uge. Altid før arbejde og jeg laver aftale med løbemakker fra arbejdet.
Hvornår: Hver uge, mandag, onsdag og fredag kl. 8

Gentag praksis og reflektér

Gennem gentagelser og refleksion ændres uhensigtsmæssig adfærd.

Gentagelserne er den faste daglige eller ugentlige praksis (f.eks. løbetur) som hjælper dig med at skabe en ny vane eller adfærd, der erstatter den gamle og knap så hensigtsmæssige adfærd. Før du har erstattet den uhensigtsmæssige adfærd med en ny og bedre adfærd er du ikke kommet i mål og du vil ”falde” tilbage i gamle handlingsmønstre.

Jeg kan i denne forbindelse anbefale at du med jævne mellemrum stopper op i din travle hverdag, og mærker efter om du er glad og tilfreds med dine handlinger og adfærd, eller om der skal justeres i forhold til dine ønsker for det nye år. Det gælder også når vi når frem til nytårsaften 2018. Evaluering og refleksion er en overset størrelse.

Med disse ord vil jeg her på årets sidste dag ønske alle i mit netværk GODT NYTÅR!

 

Den sansende leder !!

I fælleskab med min hustru har jeg fornyeligt skrevet bogen ”Særlig Sensitivitet i familien”. En personlig bog om vores familie og om hvordan særlig sensitivitet som personlighedstræk har været en udfordring i forhold til vores parforhold og opdragelse af vores 3 børn.

Jeg har i den forbindelse indset at særlig sensitivitet i mange henseender har nogle fordele som jeg, der ikke særlig sensitiv, mener der er fordele i at udvikle i forbindelse med ledelse i dagligdagens arbejdssituationer!

Særlig sensitivitet – hvad er det?

Ca. 20 % af verdens befolkning er ifølge den amerikanske psykolog Elaine Aron særligt sensitive. Særlig sensitivitet kan meget generelt forstås som det faktum at særligt sensitive personers nervesystem er ekstra fintfølende i forhold til lyde, lys, støj og mere subtile ting som non-verbal kommunikation, følelser mv. Det betyder, at særligt sensitive mennesker lettere bliver overstimulerede i forbindelse med for mange eller særligt kraftige indtryk. Men det at være særligt sensitiv byder også på evnen til at:

  • Tænke dybt over tingene,
  • Have ekstra stærk empati,
  • Være opmærksom på mellemliggende udtryk og non-verbal kommunikation som foregår mellem mennesker

Hvad har det med ledelse at gøre?

Hvis man nu undlader at se på om man er særlig sensitiv eller ikke sensitiv, hvilket egentligt er en ligegyldig diskussion, så er sensitivitet vigtig i mange aspekter af livet. Alle er jo sensitive på et eller andet niveau. Så i forhold til arbejdslivet, hvad enten man kan betegne sig selv som særligt sensitiv eller ej så vil jeg vove den påstand, at det at være i stand til at sanse er en vigtig egenskab som leder. Hvis man er i stand til som leder at udvise eftertænksomhed, opmærksomhed, empati og forstå den non-verbale kommunikation der foregår, så vil det også være nemmere at udøve ledelse baseret på nedenstående spørgsmål, som jeg har udarbejdet til mig selv, som ledetråd for god ledelse:

  • Opfører jeg mig ordentligt? – er jeg som jeg selv ønsker at blive ledet?
  • Er jeg autentisk eller ”spiller” jeg en lederrolle?
  • Har jeg klart defineret hvad jeg forventer at mine medarbejdere
  • Har jeg klart defineret hvad medarbejderne kan forvente af mig til gengæld?
  • Ser jeg helheden og mærker detaljen hos medarbejderne?
  • Ser jeg medarbejderen som JEG ønsker han/hun skal være eller som han/hun er?Siger jeg sandheden til mine medarbejdere – også selv om det kan sandheden kan være konfliktfyldt?

Der er i øvrigt mere information om bogen ”Særlig sensitivitet i Familien” her:http://hsp-family.com/bog/ – hvor man også kan finde links til viden om særlig sensitivitet.